ADHD

Er du forældre til et barn/en ung med ADHD? Har du selv ADHD? Eller måske er du ansvarlig for barnets/den unges trivsel og udvikling? Så kan du få støtte og guidning gennem enten privat supervision eller gennem et oplæg for fagpersoner.

Lidt om ADHD

Et syndrom meget lig ADHD blev første gang omtalt i en tysk medicinsk tekstbog i 1770 og har således været kendt i mere end 250 år.

Mennesker med ADHD er neuro-genetisk forskellige fra mennesker uden lidelsen, og disse forskelle styrer i store træk hjernens udvikling, hjernens forbindelsesnetværk og hjernens funktion, og det efterlader fejludvikling i kritiske dele af hjernen, som fører til lidelsen. Fejludviklingen medfører symptomer, som igen medfører store konsekvenser i borgerens livsførelse, når ADHD’en er ubehandlet.

ADHD kan variere i sværhedsgrad, og symptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed kan variere over tid, men der findes ikke flere undertyper af ADHD – kun forskellige udtryk på et givent tidspunkt i livet.

Det er estimeret, at mellem 25-35% af ADHD-tilfælde ikke er genetiske, men erhvervede. Ca. 2/3 prænatalt grundet f.eks. alkoholmisbrug under graviditeten, ekstremt for tidlig fødsel, infektioner hos mor under graviditet eller fødselskomplikationer. Nyeste forskning viser, at kvinder, der oplever forhøjet blodtryk under deres graviditet, har 30% større risiko for at få et barn med ADHD. Der er mange andre mulige årsager til prænatalt erhvervet ADHD, men disse er endnu ikke forskningsmæssigt validerede.

3-7% af ADHD-tilfælde opstår post-natalt – f.eks. i forbindelse med hovedtraumer, infektioner, tumorer eller alvorlig blyforgiftning, som påvirker udviklingen af barnets eksekutive netværk.

Neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse
Kliniske forskere ser ADHD som en udviklingsmæssig forsinkelse i to forskellige neuropsykologiske dimensioner:

Hyperaktivitet-Impulsivitet (eksekutiv hæmning) kendetegnet ved:

– kropslig uro
– hyperaktivitet
– overdreven snakken
– tendens til at afbryde
– manglende evne til at undertrykke irrelevante tanker i forbindelse med udførelsen af konkrete opgaver
– impulsiv beslutningstagen uden dybere overvejelser
– manglende evne til at fastholde motivation ved forsinket belønning
– følelsesmæssig dysregulering

Uopmærksomhed (eksekutiv opmærksomhed) kendetegnet ved:

– manglende evne til at fastholde fokus over længere tid
– manglende vedholdenhed i forhold til opnåelse af opstillede fremtidige mål
– tendens til let at blive distraheret af – for opgaven – irrelevante eksterne og interne forstyrrelser
– begrænset arbejdshukommelse
– manglende selvbevidsthed og faldende selv-monitorering i forhold til f.eks. målopfyldelse.

ADHD omfatter 6 af de 7 eksekutive funktioner:

Selvbevidsthed, hæmning, non-verbal og verbal arbejdshukommelse, følelsesmæssig regulering og motivation. Dertil kommer den 7. eksekutive funktion – planlægning og problemløsning – som også er berørt ved ADHD.

1: Følelsesmæssig kontrol – hjernens hjerte
2: Hæmning – hjernens bremser
3: Selvbevidsthed – hjernens spejl
4: Planlægning/problemløsning – hjernens legeplads
5: Selvmotivation – hjernens benzintank
6: Visuel billedsprog – hjernens øje (AH)
7: Indre tale – hjernens stemme (AH)

AH = Arbejdshukommelsens funktion: Aktivt at holde fast I målet og guide os i det vi skal. Hjernens GPS.

ADHD er udfordret i at ”doing what they know”

ADHD synes at forsinke udviklingen af de eksekutive funktioner med 25-40 % – i gennemsnit 30%. Det er vigtigt i forhold til rådgivningen af forældre og andre omsorgsgivere. Det betyder, at:

Forventninger til et barn med ADHD bør tilpasses barnets eksekutive alder.

Nye ansvarsområder og grad af selvstændig handlefrihed bør tildeles efter barnets eksekutive alder, ikke den biologiske alder
Mængden og typen af opgaver og miljøet skal tilpasse barnets eksekutive alder