CDN-Theraplay
Certificeret Theraplay terapeut, ADHD specialist, Neuroaffektiv analyse, supervision mm.
Bag al adfærd er der en følelse. Og bag alle følelser er der et behov. Når vi imødekommer dette behov – fremfor at fokusere på adfærden- så begynder vi at arbejde med årsagen og ikke symptomerne.
En privat praksis på Sydsjælland for børn og familier i udvikling
Med mere end 14 års erfaring i arbejdet med børn og unge med psykosociale vanskeligheder, hjælper jeg dem og deres familier med at udvikle sig og opnå holdbare handlemønstre og adfærd.
Theraplay®
Theraplay er en relations baseret legeterapi, der er både interaktiv og sjov. Metoden arbejder på det før-sproglige område og udviklingen sker i samspillet.
NAA
NAA er en neuroaffektiv analyse af barnet/den unge, hvor zonen for nærmeste følelsesmæssige udvikling findes i tæt samarbejde med barnets/ den unges primære omsorgsperson.
BBAUM
BBAUM er et fysioterapeutiske behandlingskoncept, der er lavet til at reducere BPSD hos mennesker med moderat-svær demens og andre problematikker.
Tegneterapi
Tegneterapi er en metode, der anvendes til at hjælpe med forskellige udfordringer. Metoden er særligt velegnet til børn og unge, der har svært ved kognitiv (reflekterende samtale) terapi.
Teen-play
Denne form for behandling henvender sig til den målgruppe, der er for ”gamle” til et Theraplay-forløb, men alligevel har behov for at udvikle kompetencer som selvindsigt, selvfølelse og selvtillid.
Neuroaffektiv supervision
Neuroaffektiv supervision er en tilgang til supervision, der bygger på neurovidenskab, tilknytningsteori og udviklingspsykologi.
Foredrag & oplæg
Foredrag og oplæg kan tilbydes inden for bl.a. Theraplay, ADHD og den neuroaffektive udvikling. Man kan altid kontakte mig for nærmere information om foredrag og oplæg.
Supervision
Med mere end 17 års erfaring i arbejdet med børn og unge med psykosociale vanskeligheder, finder vi nye handlestrategier og metoder til arbejdet mod udvikling og trivsel.
CDN-Theraplay på Sydsjælland
Jeg hedder Charlotte Diana Nielsen. Jeg er 55 år, bosiddende i Præstø og har to voksne børn.
Jeg er certificeret Theraplay terapeut hos Charlotte Hagmund Hansen og har arbejdet kontinuerligt med Theraplay siden 2014.
Udover egen praksis har jeg børn i terapi på dagskolen. Siden 2008 har jeg arbejdet tæt sammen med lærere, pædagoger og familier omkring eleverne og deres kommuner.
- CDN-Theraplay er en privat praksis på Sydsjælland for børn og familier i udvikling.
- Charlotte Diana Nielsen
Fra 2025 tilbydes der to nye ydelser hos CDN-Theraplay
Neuroaffektiv supervision
Det vil nu være muligt for fagpersoner, at booke Neuroaffektiv Supervision. Supervisionen henvender sig til personer, der arbejder med børn, unge eller voksne – her refereret til som ”BUV”
Neuroaffektiv supervision kan støtte fagprofessionelle i at forstå og arbejde med menneskers følelsesmæssige og relationelle behov ved at kombinere neurovidenskab, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Supervision med en neuroaffektiv tilgang fokuserer på, hvordan hjernen og nervesystemet påvirker følelsesmæssige reaktioner og relationer, hvilket kan være særligt relevant i arbejde med børn, unge, voksne eller grupper med komplekse behov.
Vi bevæger os rundt på de 3 planer: Autonomt, limbisk og præ-frontalt gennem ”De neuroaffektive kompasser”. Herigennem kan vi tilrettelægge og præcisere vores intervention. Der vil ligeledes være mulighed for at udarbejde en neuroaffektiv analyse på ”BUV”, der kan danne grundlag for fælles forståelse og udviklingspunkter.
Neuroaffektiv supervision kan gives i grupper/teams eller individuelt.
Det er ikke et krav, at i/du har kendskab til den neuroaffektive tilgang i praksis, da denne vil blive introduceret efter behov.
Kontakt mig for yderligere information og tilbud.
Desuden tilbydes der udviklingsforløb for sårbare unge i mistrivsel mellem 13-17 år.
Teen-play
Denne form for behandling henvender sig til den målgruppe, der er for ”gamle” til et Theraplay-forløb, men alligevel har behov for at udvikle kompetencer som selvindsigt, selvfølelse og selvtillid.
Sessionerne har en ”semi-verbal” tilgang og er bygget op om elementer fra Theraplay, PTT (tegneterapi), samt spil og opgaver, der udvikler de eksekutive funktioner og har fokus på arousal-regulering og udvikling af evnen til at sanse indre følelser.
En session varer ca. 45 min. og der anbefales min. 10 gange. Den unge deltager uden omsorgsperson.
Pris pr. session (incl. forberedelse): 1470 kr.
Priser
Er du nysgerrig på priserne på de forskellige ydelser, jeg tilbyder, er du velkommen til at klikke dig ind på siden vedr. priser. Her fremgår alle relevante priser. Har du spørgsmål, eller er der noget, som du mangler svar på, er du altid velkommen til at henvende dig til mig.

CDN-Theraplay ved Charlotte
- Jeg hedder Charlotte Diana Nielsen. Jeg er bosiddende i Præstø og har to voksne børn.
Jeg er certificeret Theraplay terapeut hos Charlotte Hagmund Hansen og har arbejdet kontinuerligt med Theraplay siden 2014. Til daglig arbejder jeg som behandlingsansvarlig på en dagbehandlingsskole for børn og unge med psykosociale og emotionelle vanskeligheder.
Theraplay: En støttende rejse for familien
Theraplay er en interaktiv og legende tilgang til familieterapi, der styrker relationerne mellem forældre og børn. Som certificeret Theraplay terapeut, hjælper jeg jer som familie med at skabe holdbare, positive forandringer i jeres relationer og handlemønstre. Bliv klogere på Theraplay her på siden eller kontakt mig for at høre nærmere.
Kontakt mig i dag
Er I klar til at tage det første skridt mod et mere harmonisk familieliv? Hos CDN-Theraplay står jeg klar til at hjælpe jer på rejsen. Kontakt mig for mere information og lad os sammen skabe en fremtid med stærkere relationer og sunde, holdbare handlemønstre. Jeg besvarer også gerne eventuelle spørgsmål I må have om Theraplay og mulighederne for netop jeres familie. Ring til mig på telefon 22 51 81 35 eller skriv til mig på kontakt@cdn-theraplay.dk. Jeg ser frem til din henvendelse.
Hvad er Theraplay?
Theraplay er en terapeutisk metode, der bygger på leg og positive interaktioner. Det er en certificeret terapiform, hvor børn og forældre deltager i aktiviteter, der fremmer nærvær, tillid og følelsesmæssig kontakt. Terapien er særlig velegnet til børn, der oplever følelsesmæssige udfordringer, og forældre, der ønsker at styrke deres rolle og relation.
Hvordan virker Theraplay?
Gennem målrettede øvelser og lege hjælper Theraplay børn og voksne med at opbygge sunde kommunikations- og handlemønstre. Forældre og børn deltager i sessioner, der er sammensat til at fremme engagement og tryghed, som styrker barnets selvværd og forældrenes forståelse af barnets behov. Sessionerne består af lege, der opdeles i fire dimensioner, som du kan læse meget mere om her.
Fordele ved Theraplay
Theraplay tilbyder mange fordele for både børn og voksne. For børn hjælper det med at regulere følelser, forbedre selvværd og skabe tryghed. Som forældre får I indsigt i, hvordan I bedst støtter jeres børn og skaber en tryg base, der kan rumme både glæde og udfordringer.
Hvorfor vælge CDN-Theraplay?
Hos CDN-Theraplay bliver I mødt af mig, Charlotte – certificeret Theraplay-terapeut med stor erfaring inden for familiedynamik og relationsopbygning. Jeg tilbyder en tryg og støttende ramme, hvor hver session er tilpasset jeres families individuelle behov og udfordringer.
Er Theraplay noget for jer?
Theraplay kan hjælpe familier i mange forskellige situationer og konstellationer. Det kan være en hjælp til børn med adfærdsudfordringer, familier der ønsker at styrke deres relation, eller forældre der ønsker en bedre forståelse af deres børns behov og signaler. Metoden er tilpasset den enkeltes følelsesmæssige alder frem for den faktiske.
Hvordan foregår en session?
En typisk Theraplay session består af en række aktiviteter og lege, der er målrettet til at skabe kontakt og tillid. Øvelserne kan variere afhængig af barnets alder og udviklingsniveau, men fælles for dem er, at de skaber rum for nærvær og tryghed. Læs meget mere om hvordan sessionerne foregår i praksis her.
Langvarige resultater
Theraplay sigter mod at skabe vedvarende forandringer. Gennem regelmæssige sessioner hjælper vi familier med at opbygge sunde handlemønstre, der holder livet igennem. Der må forventes ugentlig deltagelse i et Theraplay forløb. Forløbet kan strække sig fra 18-24 sessioner og op til 8-10 måneder – alt afhængig af den individuelle situation.
Har du spørgsmål?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi din situation, ønsker og behov.